NODEM 2010 –From Place to Presence. Digital media breaking boundaries between inside, outside and virtual spaces, in heritage institutions. Copenhagen Nov.24.–26. 2010.

DBC er sponsor og udstiller TMS 2010 ved den spændende NODEM konference som afholdes i København den 24 – 26. november 2010

se www.nodem.dk

TMS 2010 er frigivet

Så er TMS 2010 frigivet. Se en demo af den nye version.

TMS brugere der supporteres af Gallery Systems skal besvare et skema vedr. tekniske forhold, herefter kontakter Gallery Systems jer med yderligere information. I får også et link til et site hvor I kan hente TMS 2010.

Spørgeskemaet ligger på det lukkede supportsite under menuen Upgrade Center. Login på: https://www.gallerysystems.com/user

Skulle I mangle et login kan det rekvireres hos Gallery Systems på: support@gallerysystems.com

TMS kunder der ønsker at DBC forestår opgraderingen er velkomne til at kontakte Otto Jensen på 44 86 79 39 eller Helle Bernskov på 44 86 79 72.

Materialer fra seminar om registrering af billed- og mediefiler i museer og arkiver

Kære deltagere ved seminarerne i Ballerup og Århus i sidste uge om registrering af billed- og mediefiler.

Tak for det store fremmøde.

Her har I links til det materiale, vi præsenterede.

Her finder I materiale fra Attention Solutions/Canto Cumulus:

Agenda

Attention Solutions præsentation om Digital Asset Management

Hvis du vil vide mere om Cumulus kan du finde mange flere informationer her.

Release datoen for TMS 2010 rykket til 1. marts

Vi krydser stadig fingre.

Her kan I i mellemtiden se en engelsk online demo af 2010 versionen.

TMS 2010 release lader vente på sig

Vi har nu flere gange fulde af optimisme annonceret en releasedato for  TMS 2010.
Seneste melding fra USA i begyndelsen af januar var,  at den ville være klar i dag – den 1. februar 2010. Sådan gik det desværre ikke. 

Nyeste melding fra Gallery Systems  er nu, at den nye version vil være klar den 15. februar.  
Vi krydser fingre.

Invitation til seminar om registrering af billed- og mediefiler 10. eller 12. februar

  • Har I fuldt overblik over jeres billeder, dokumenter og mediefiler?
  • Ved I, hvem der må bruge hvilke filer og hvornår?
  • Er strukturen i orden og bruger I ensartede metadata?
  • Kan jeres besøgende få adgang til jeres billedarkiv?

Deltag i seminaret i Ballerup den 10. februar eller i Århus den 12. februar og få inspiration til hvordan I kan håndtere og bevare jeres billed- og mediefiler.

Deltagelse i seminaret er gratis. Se programmet.  Tilmeld jer.

På seminaret glæder vi os dels til at præsentere billeddatabasen Cumulus og til at vise jer, hvordan I kan strukturere og registrere jeres billed- og mediefiler.

Vi viser også  hvordan man opbygger en billeddatabase  og giver eksempler på  hvordan museets besøgende, samarbejdspartnere og andre institutioner også kan få adgang til jeres billedarkiver på nettet.

Seminaret vil også omhandle god praksis for strukturering og registrering af billed- og mediefiler.

Seminaret afholdes af Attention Solutions og DBC i fællesskab.

Attention er forhandler af billeddatabasen Cumulus, der er skabt til at holde styr på museer og arkivers billeder, dokumenter, præsentationer, videoklip og andre mediefiler. DBC er specialister i strukturering af mange forskellig typer af materialer.

TMS 2010 releases i løbet af 10 – 15 dage

Seneste melding fra Gallery Systems lyder, at TMS 2010 bliver released om 10 – 15 dage.
Med andre ord inden udgangen af januar.

Det glæder vi os rigtig meget til – både til at I med 2010 versionen får adgang til den danske oversættelse af systemet, og at vi for alvor kan komme igang med at fortælle meget mere detaljeret om de systemmæssige nyheder og forbedringer.

Attention Solutions og DBC indgår samarbejde om digital asset management

DBC har indgået et samarbejde med virksomheden Attention Solutions, der forhandler billeddatabasen Canto Cumulus. Ideen i samarbejdet er at forene Attention Solutions ekspertise som forhandler af én af markedets stærkeste billedregistreringsdatabaser, Cumulus med DBCs kernekompetencer inden for strukturering og registrering af metadata, herunder billed- og mediefiler.

Canto Cumulus er et netværksbaseret system til styring af digitale medier. Et såkaldt digital asset management system. Cumulus kan indeksere digitale dokumenter og filer, så de let kan genfindes og distribueres til et lokalt netværk eller via internettet.

Alt digitalt materiale kan samles og arkiveres centralt med Cumulus, som via webben kan give medarbejdere, leverandører og kunder adgang til det hele. Der er ikke blot tale om en billedbank, men om en database til opbevaring af billeder, brochurer, præsentationer, flash-animationer og digitale videofilm.

Samarbejdet med Attention indebærer at DBC fremover tilbyder rådgivning og udførelse af opgaver i forbindelse med strukturering, registrering af metadata og søgning i Cumulus.

”Vi ved at opbevaring og fremsøgning af billeder og andre mediefiler er et fokusområde i museums- og arkivsektoren. Derfor er vi glade for samarbejdet med Attention Solutions, der betyder, at vi udover TMS og TMS eMuseum nu også kan tilbyde vores kernekompetencer indenfor strukturering og registrering af metadata, som er særdeles relevante for museer og arkiver, der ønsker at sikre nem adgang til deres billeder og mediefiler” udtaler direktør Heddi Mortensen.

Også Attention Solutions danske direktør Jesper Arentoft ser muligheder i det nye samarbejde: ”Cumulus er et af markedets stærkeste bud, når det gælder digital asset management systemer. Samtidig ved vi, at vore kunder får det mest optimale udbytte af Cumulus’ mange muligheder, når data er struktureret rigtigt fra starten og når der i brugerterminologien er taget højde for brugernes specifikke behov”.

Første initiativ i det nye samarbejde er et seminar om registrering af billed- og mediefiler for museer og arkiver. Seminaret afholdes den 10. februar 2010 i Ballerup og den 12. februar 2010 i Århus. Invitation til seminaret udsendes i løbet af kort tid.
 
Venlig hilsen
DBC as

Heddi Mortensen
Direktør. Markedsafdelingen
hm@dbc.dk
44 86 77 77

God jul

 

nisse_strikker_hvid_bg

Nissen strikker og strikker, men strømpen bliver aldrig længere. Sådan er det heldigvis ikke gået vores første TMS år i Danmark. Vi har været i dialog med mange museer rundt om i Danmark, som har vist interesse for TMS og glæder os til snart at byde velkommen til flere nye danske TMS brugere. Vi er også klar med en fuld dansk version af TMS 2010 og fra TMS til REGIN.  
Første dataoverførsel, som er Louisiana er stort set afsluttet og Skagens Museum og Den Hirschprungske Samling er på vej allerførst i det nye år. 

Vi takker for samarbejet i år og ser frem til et spændende 2010, hvor vi håber I bl.a. har lyst til at deltage i nogle af de kurser og tema-formiddage, som vi vil afholde. første gang den 15. marts på DBC, hvor emner er en introduktion til forbedringerne og nyhederne i TMS 2010.

God jul og godt nytår
TMS teamet

Kursus i TMS 2010

Vi har flere gange haft lejlighed til at smugkigge i den nye TMS 2010 version, som vi forventer, at Gallery Systems frigiver i løbet af meget kort tid.

Den nye version indeholder mange forbedringer og ny funktionalitet, som vi glæder os til at introducere for jer på et kursus på DBC den 15. marts 2010.

Formålet med kurset er at give alle danske TMS brugere mulighed for at mødes og komme godt fra start med TMS 2010, der nu også foreligger fuldt versioneret på dansk.

Kurset henvender sig til alle danske TMS brugere, der registrerer i TMS, flytter værker, søger informationer til formidlingsarbejdet, supporterer andre TMS brugere, eller til dig, der blot vil lære TMS og dine TMS kollegaer i andre institutioner bedre at kende og få ideer til at udvikle brugen af TMS på din institution.

Objektmodulet er kursets omdrejningspunkt, men vi berører også emner i andre moduler.
Alle deltagere er derudover velkomne til at sende os ønsker og konkrete spørgsmål, som I ønsker gennemgået på kursusdagen.

Program
Introduktion til nye emner i TMS 2010
Herunder “drag and drop” af fotos i Mediemodulet. Interne / eksterne placeringer, aktørpakke mv.

Komponentfunktionen
Herunder hvordan man kan sammenlægge objekter til at være komponenter i ét objekt.

Måder hvorpå man kan knytte værker til hinanden
Herunder ”mor/barn” funktionen, objektrelationer samt værker, der er uadskillelige.

Placeringer/flytninger og planlagte flytninger
Herunder hvordan man kan få notifikation på en kommende flytning via e-mail. Hvordan man kan flytte flere værker til samme placering på én gang.

Alternative navne
Herunder gennemgang af de nye muligheder for alternative navne og adresser i aktørmodulet samt brugen af Aktørpakke funktionen.

Præsentation af andre features i TMS
Herunder emner som søgeassistent, bevaring/tilstand samt copyrights og rettigheder.

Hvornår:
Mandag den 15. marts fra 9.30 – 15.00 i DBCs lokaler i Ballerup

Adresse:
Tempovej 7-11. 2750 Ballerup.Find vej

Tilmeldingsfrist:

Onsdag den 10. februar 2010
Tilmelding pr. mail til kursussekretær Anne Jensen eller telefon: 44 86 76 52

Pris:
kr. 1.000,- ex moms pr. deltager inkl. frokost og kaffe/the

De bedste hilsner
Karin Knudsen
Dorthe Rosenfeldt Sieben