TMS – et værktøj i den interne kommunikation på museet
At registrere har aldrig fået mig ”helt op at ringe”, som man siger.
Og alligevel har jeg efterhånden registreret mange forskellig værker og genstande på forskellige institutioner henover de sidste 15 år.
Jeg har siddet med stabler af bøger, lysbilleder, tegninger, keramik, udklip, møbler, skulpturer, breve og så videre. Og har efter alle kunstens regler målt, drejet og vejet hver enkelt ting og noteret og påført.
Joh – det har været tilfredsstillende at få orden og systematik. At få tingene lagt tilrette på magasiner, hylder, depoter, og arkiver.
Mit ordensgen har fået gødning og jeg har ofte stille og tilfreds sukket, når der var bragt orden i endnu en samling sager.
Men – ligefrem ”helt op at ringe”!
Nej
Da jeg så for fem år siden igen fandt mig selv med ”nælderne i skidtet” på kunstmuseet Louisiana og blev præsenteret for The Museum System (TMS) som jeg skulle forestå et registreringsprojekt af museets samling i, var der noget der begyndte at sitre.
I takt med at jeg gik på opdagelse i systemet, begyndte de store spørgsmålstegn at vokse. Der var så hulens mange registreringsfelter i det system! Og hvorfor var det så lige smart?
Jeg greb telefonen og ringede til Museum of Modern Art i New York og Tate Gallery i London, der begge bruger TMS i deres registreringsarbejde, for at høre nærmere om systemet.
Jeg fik kontakt med de to museers TMS koordinatorer, som jeg i første omgang tænkte blot måtte være de medarbejdere, der registrerede i TMS … Jeg blev klogere!
Registreringen i TMS på MoMa og Tate danner nemlig simpelthen grundlaget for den omfattende formidlingsplatform, som TMS registratorer på de to institutioner koordinerer og udvikler mellem museernes forskellige afdelinger og typer af brugere.
Størstedelen af de to institutioners aktiviteter registreres og formidles via TMS’ mange forskellige moduler, hvor viden opsamles, historik opbygges og formidles. Registreringen bliver anvendt af andre medarbejdere end registratorerne – registreringen bliver med andre ord brugt og er levende!
Nogle af de overvejelser jeg tidligere har gjort mig om vores registrering i Danmark er, at vi har en tendens til at se registrering som noget passivt og ”bagudrettet”, som vi alene udfører for at have styr på sagerne.
Og det er synd. For registrering bliver jo i virkeligheden først rigtig spændende, når den bliver levende:
Når den viden der indsamles og registreres bliver tilgængelig for andre. Både uden for – men så sandelig også inden for institutionen.
At dykke ned i TMS åbnede mine øjne for alle de muligheder, der ligger for indsamling, formalisering og genbrug af viden på langt flere områder, end jeg på noget tidspunkt tidligere havde overvejet i mit virke som kunsthistoriker.
Frem for udelukkende at have en fagsnæver tilgang til registreringen af de to museers værker, ligger fokus – med TMS som det integrerende værktøj, på alle de brugere der er internt på institutionen.
Informationer omkring værkerne og forskellige typer af samlinger i institutionen registreres i TMS af de forskellige afdelinger. Alverdens tekster – lige fra interne fagnoter til undersøgelsesresultater, labeltekster og publicerede tekster registeres eller tilknyttes som pdf filer.
Udstillinger, ophængninger og arrangementer af enhver art, både nuværende, forhenværende og kommende, registreres og dokumenteres. Jeg kan fortsætte med lokationshistorik, tilstandsbemærkninger, adressekartoteker, kunstnerbiografier, fotomateriale etc. Kort og godt en registrering af information, der er nyttig på tværs af alle afdelinger og faggrupper, det være sig vagter, konservatorer, teknikere, omvisere, servicepersonale, inspektører, studerende osv.
Den erkendelse fik mig ”op at ringe”!
Herhjemme er flere af vores institutioner heldigvis gået i gang med at diskutere visioner for digital formidling.
I den diskussion er det vigtigt at huske den interne, digitale formidling, hvor vi skal tænke langt mere overordnet og på tværs af faggrænser i vores visioner for den interne dataindsamling og brug af viden.
Vidensdeling er et centralt begreb i erhvervslivet – men det er det så sandelig også i de danske kunst- og kulturinstitutioner – og her ligger der rigtig mange spændende udviklingsmuligheder og venter på os!
Dorthe Sieben
Kunsthistoriker
